Sociale medier og lokalavisen sparker røv…

Den 1. april 2014 havde jeg fornøjelsen af at være med til at åbne et fedt kontorhotel i Aarhus som vi kalder noget så originalt som Klamsagervej 32, gæt hvor det ligger henne ;o)

Vi fik lokalerne til rådighed den 15. marts og havde derfor kun to uger til at få lokalerne indrettet og ordnet alt det praktiske, men vi havde også kun to uger til at markedsføre stedet og få en masse fremvisninger i kalenderen.

For at komme hurtigt i gang valgte vi at etablere en Facebook side, som skulle være basen for vores kommunikation i starten. Til at supplere denne oprettede vi en Instagram profil da det var oplagt at skildre tilblivelsesprocessen her og en LinkedIn side. Den eneste klassiske markedsføring vi benyttede os af, var annoncer på diverse sider med erhvervslokaler. Vi ventede derfor med en hjemmeside og andre klassiske kanaler.

Udover at vi gav den fuld skrald på Facebook siden og Instagram profilen, gav vi Lokalavisen i Aarhus et kald, og de syntes bestemt, det var en historie at fortælle, og en journalist kom forbi til et lille interview. Det endte ud med en fin halvsides artikel, nævnelse på forsiden og artiklen på deres hjemmeside.

Efter halvanden måned er status på antal fremvisninger følgende:

  • Annoncer på forskellige websider med erhvervslokaler………………2%
  • Lokalavisen Aarhus………………………………………………………………………22%
  • Sociale medier (Facebook+Instagram+LinkedIn)………………..………76%

Jeg skal dog lige skynde mig at sige, at markedsføringen på de sociale medier ikke udelukkende har været gratis, da vi har boostet rigtigt mange opslag og lavet annoncer for siden.

Kunne vi have nået ud til endnu flere ved også at have en hjemmeside? Uden tvivl, og den er da så småt også ved at være klar på klamsagervej32.dk. Min pointe er blot, at man mange steder hører, at sociale medier ikke er et sted man sælger, men det er altså lykkedes for os.

Og så skal man heller ikke kimse af lokalavisen, hvis man laver noget lokalt ;o)

Så fik vi den første omtale i pressen :o) #klamsagervej32 #presse #pr #startup #kontorhotel #iværksætter #aarhus #ivaekst

A photo posted by Klamsagervej 32 (@klamsagervej32) on